Om Hagljagt
Her vi Skørping Jagtforening praktiserer vi den mest udbredte form for hagljagt: drivjagt eller trykjagt. Hagljagterne bliver afholdt fortrinsvis i Plovmandshøj Plantage og på invitationsjagten i Statsskoven i Rold.
Drivjagt: En jagtform hvor et antal jægere står på post om et område ( Såt ) og nogle få jægere med hunde går igennem for at presse vildtet ud til de som står på post ( skytterne)
Rævejagten i statsskoven
Det har været en tradition i mange år at Skørping Jagtforening er blevet inviteret på rævejagt i statsskoven. Igen i år var vi heldige at kunne afholde jagten i Rold skov som jo danner ramme om Skørping by.
En vellykket rævejagt løb af staben den 15. januar. Dagen startede ved Klænghuset - Mooskovgård med kaffe og rundstykker og parole ved skovfoged Leif Lyngsøe, hvorefter jagtselskabet kørte til Nørreskoven. Vejret var overskyet og det småregnede lidt under drevet i den sidste såt. Vi fik en del motion da vi gik mellem de tre såter vi nåede inden turen gik tilbage til Mooskovgård. Der blev præsenteret en rigtig flot parade med 2 snepper, en ræv og 3 stykker råvildt og vi afsluttede med gullach i Klænghuset.