Om riffeljagt
Skørping Jagtforening afholder riffeljagter på vore hjortearter såsom forårsjagt på bukke og fællesjagter på både råvildt, dåvildt og kronvildt.
Bukkejagten
Kære jægere og medlemmer af Skørping jagtforening
Når det endelig bliver forår, så betyder også at det er muligt at tilmelde sig "Bukkejagten", Som strækker sig fra 16.5.- 15.7. hvert år. For nærværende foregår bukkejagten i Plovmandshøj plantage i Vesthimmerland.
Proceduren er således:
Der vil blive lagt billet ud på Unioo events, prisen fremgår der, det er efter først til mølle, Det vil også fremgå hvilket tidsrum du køber jagten til.
Er du yderligere dygtig og skyder en buk, så koster den 1500 kr. som betales til foreningskontoen.
Du skal prale fotografere Bukken og sende det som dokumentation til foreningsformanden.
Jagt på dåvildt og kronvildt
Fællesjagterne på klovbærende vildt afholdes i Plovmandshøj Plantage. De foregår som trykjagt, hvor skytterne sidder i stigerne rundt i plantagen og nogle få hundefolk trykker stille og roligt igennem. Mere om jagterne i Plantagen. Se her.
Proceduren er således:
Der vil blive lagt billet ud på Unioo events, prisen fremgår der, det er efter først til mølle, Det vil også fremgå hvilket tidsrum du køber jagten til.
Jagten den 1. november i Plovmandshøj
Tidlig den 1. november mødtes 20 skytter og 4 hundefolk ved Gundersted kirke til morgenbrød. Der blev trukket lod og posterne og Parolen blev læst. Derefter kørte selskabet til plantagen, hvor der blev sat på post og jagten blev afviklet. Der blev set en masse vildt på dagen hvoraf der blev nedlagt 2 stykker råvildt, en då og en smalhind. Dagen afsluttede med flæskesteg i skoven.