Skørping Jagtforening

Vedtægter for Danmarks Jægerforbund; Skørping Lokalforening


§1

Foreningens navn er Skørping Jagtforening, og foreningens hjemsted er Skørping kommune (nu Rebild kommune 2011)

§2

Foreningen er tilsluttet Danmarks Jægerforbund (DJ), hvis vedtægter er bindende for foreningen og går forud for disse vedtægter.
DJ hæfter ikke for foreningens forpligtelser.

§3

Foreningens formål er at samle alle jægere inden for foreningens område og fremme disses interesser i tilslutning til DJ's formål.

§4

Foreningen kan som medlem optage enhver i jagtlig henseende uberygtet person.

§5

Udmeldelse af foreningen skal ske skriftlig med mindst en måneds varsel til udgangen af december måned.
Foreningen kan slette et medlem, som er i restance med kontingent, efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler.
Generalforsamlingen kan ekskludere et medlem i overensstemmelse med DJ's vedtægter §36-41.
Eksklusionen skal således for at få endelig gyldighed godkendes af DJ's hovedbestyrelse.
Medlemskabets ophør medfører ikke krav på andel i foreningens formue.

§6

Medlemmerne betaler et kontingent, der er pristalsreguleret med samme procentsatser som reguleringen i DJ.
Generalforsamlingen kan dog vedtage ekstraordinære kontingentændringer, der har virkning fra førstkommende kontingentindbetaling efter generalforsamlingen.


Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kontingentreduktion for familie-, juniorer-, og seniormedlemmer, samt ekstraordinære medlemmer, og i øvrigt træffe nærmere bestemmelse om forfaldstid m.v.
Medlemmerne hæfter ikke for foreningens forpligtelser.

§7

Generalforsamlingen har den højeste myndighed i alle foreningens anliggender.
Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i november måned. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være foreningen i hænde senest 30 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Indkaldelse af den ordinære generalforsamling med angivelse af dagsorden og indkomne forslag skal ske i DJ's medlemsblad, eller ved skriftlig indkaldelse til medlemmerne med mindst 2 ugers varsel.
Dagsordenen skal mindst omfatte følgende punkter:

  1. Valg af dirigent.

  2. Aflæggelse af årsberetning.

  3. Godkendelse af det reviderede årsregnskab.

  4. Orientering om kontingent samt vedtagelse af ekstraordinære ændringer.

  5. Valg af bestyrelsesmedlemmer.

  6. Valg af suppleanter.

  7. Valg af udvalgsmedlemmer og formænd.

  8. Valg af revisor og revisorsuppleant.

  9. Indkomne forslag.

  10. Eventuelt

§8

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når denne finder det påkrævet, eller når mindst 30 medlemmer skriftlig overfor bestyrelsen begærer dette med angivelse af, hvilke sager der ønskes behandlet. Efter skriftlig begæring er fremsat over for bestyrelsen, skal bestyrelsen lade afholde ekstraordinær generalforsamling senest 3 uger herefter. Indkaldelsen til ekstraordinær


generalforsamling med angivelse af dagsorden, skal ske skriftlig til medlemmerne med mindst én uges varsel.

§9

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer.
Hvert medlem har én stemme.
Afstemningen skal ske skriftlig, hvis dirigenten bestemmer dette, eller hvis mindst ét medlem begærer skriftlig afstemning.
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Beslutninger vedtages ved simpelt absolut stemmeflerhed, med mindre andet fremgår af disse vedtægter.
Ændringer af disse vedtægter kan alene vedtages, når mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer derfor.

§10

Bestyrelsen, der vælges af og blandt medlemmerne, har den overordnede ledelse af foreningen.
Bestyrelsen består af 7 medlemmer.
Valgperioden er 2 år. Genvalg kan finde sted. I den første bestyrelse går 3 medlemmer på valg efter ét år.
Bestyrelsen vælger i sin midte formand, næstformand, kasserer og sekretær.
Bestyrelsen afholder mode efter. behov, når formanden eller 3 af 7 medlemmer af bestyrelsen begærer dette.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.
Hvert medlem af bestyrelsen har én stemme. Beslutninger vedtages ved simpelt absolut stemmeflerhed.
I tilfælde af stemmelighed er formandens - eller I dennes fravær næstformandens - stemme afgørende.

På generalforsamlingen vælges desuden medlemmer til følgende udvalg:
Skydeudvalg med 5 medlemmer, hundeudvalg med 4 medlemmer, husudvalg med 3 medlemmer og bladudvalg med 3 medlemmer.


Udvalgene vælges af og blandt medlemmer på generalforsamlingen. Dog skal der i hvert udvalg være mindst en person der tillige er medlem af bestyrelsen.
Udvalgene konstituerer sig og vælger i sin midte en formand for de enkelte udvalg.
Kun personer der samtidig er medlem af bestyrelsen kan vælges til formand for de enkelte udvalg.

§11

Foreningen tegnes af bestyrelsen i forening eller af formanden, henholdsvis næstformanden, i forening med et andet bestyrelsesmedlem.
Meddelelse af fuldmagt til foreningens løbende dispositioner kan gives til kassereren.

§ 12.

Foreningens formue skal anbringes i anerkendte pengeinstitutter eller sikre værdipapirer.'
Regnskabsåret er november til oktober.

§ 13.

Revisoren, der vælges af og blandt medlemmerne, reviderer regnskabet og påtegner dette.
Revisoren har endvidere til opgave løbende at påse, at foreningen administreres hensigtsmæssig og i overensstemmelse med de fastsatte retningslinjer.
Revisoren kan foretage uanmeldt kasseeftersyn.
Medlemmer af bestyrelsen kan ikke vælges til revisor.

§14.

Generalforsamlingen kan med mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmers stemmer vedtage, at foreningen sammenlægges med andre lokalforeninger under DJ, således at foreningens aktiver og passiver overtages af den fortsættende, fælles lokalforening.


§ 15.

Generalforsamlingen kan med mindst 3/4 af samtlige tilstedeværende medlemmers stemmer på to på hinanden følgende generalforsamlinger, der afholdes med mindst én og højest to måneders mellemrum, vedtage, at foreningen opløses.
Foreningens eventuelle formue skal - efter at alle forpligtelser er opfyldt - forvaltes af DJ i indtil 5 år.
Stiftes en ny lokalforening under DJ i foreningens område indenfor 5 års perioden, overføres den forvaltede formue til den nye lokalforening. I modsat fald tilfalder formuen efter 5 års periodens udløb DJ, som skal anvende den til naturbevarende formål.

§ 16.

Disse vedtægter, der er vedtaget på en generalforsamling den 13.11.91, træder i kraft, når de er godkendt af DJ.

Godkendt af
Danmarks Jægerforbund
Hovedbestyrelsen d. 2.1.1992